onsdag den 19. december 2012

Opskrift: Sønderjysk hvidkål / julekål (og lidt om ovnstegt medisterpølse)

Her er julekålen med kanelsukker til venstre, og kværnet sort peber til højre
Hjemme hos mine forældre mener min far ikke det er jul, før han har fået julekål med kanelsukker, og en eller anden form for kød med syltede rødbeder og sennep.
Jeg har ikke været tilbøjelig til at give ham ret - faktisk har jeg aldrig været sådan rigtig begejstret for julekålen, og især ikke for det alt for fede kød vi typisk fik til.
Men nu har jeg prøvet at lave kålen selv for første gang, til weekendens julefrokost med Lækkermåsens søskende, og jeg må indrømme at jeg nok har ændret lidt mening nu. Faktisk kunne det godt ske at blive en tradition, at der skal kål på bordet en af juledagene.

Så er spørgsmålet så hvilket navn der egentlig er det rigtige - nogle mener det hedder julekål, andre mener det hedder sønderjysk hvidkål, men at det så ikke skal serveres med kanelsukker, men derimod salt og peber.
Jeg aner ikke hvad der er mest korrekt, og er dybest set også lidt ligeglad, så derfor har opskriften fået begge navne.
Uanset hvad kålen hedder, så bliver den kun serveret ved juletid.

Sønderjysk hvidkål/julekål:
ca. 8 personer

Den hakkede kål - den er altså ikke grøn, men lyset driller
1 1/2 hvidkål, ca. 1800 g renset vægt (fjern stokken og de yderste grimme blade)
150 g smør
ca. 3-4 dl piskefløde
salt
friskkværnet peber (brug evt. hvid peber, hvis du ikke vil have sorte korn i den hvide kål)

Skær hver kål i 6-8 både og kog dem i usaltet vand til kålen er godt mør - her fik den ca. 45 minutter, men giv den hellere en time hvis du er i tvivl.
Nu skal mest muligt vand fjernes fra kålen - læg enten kålen i et rent viskestykke, bind viskestykket op om kålen og vrid alt vandet ud af kålen (lad den evt. køle lidt af først så du ikke brænder dig), eller brug et pinligt rent pudebetræk som bindes grundigt sammen, og lægges i vaskemaskinen på hurtigst mulige centrifugeringsprogram (det med det pinligt rene er ret vigtigt, hvis det er et pudebetræk du stadig bruger - man har jo ikke lyst til hår i maden. Brug evt. en fnugrulle hvis du er i tvivl om der sidder noget der ikke skal være der, og skyl det så lige grundigt i varmt vand inden centrifugeringen).
Hvis ikke du har så hurtig en centrifugeringsfunktion (jeg gjorde det på 1200 omdrejninger, men det battede altså ikke ret meget - jeg er faktisk i tvivl om den nogensinde kom så højt op), så vrid det sidste vand ud ved håndkraft - der må ikke være ret meget vand tilbage, da kålen så bliver for sjasket.
Nu skal kålen hakkes - det er nemmest i en kødhakker (jeg brugte medium hulskive), men kan også gøres med en kniv hvis du har god tid og gider - til gengæld kunne minihakkeren til min Braun stavblender slet ikke klare opgaven, så det skal man ikke satse på. Måske en rigtig foodprocessor har mere held, men jeg har ikke prøvet.
Nu smeltes smør i en gryde uden at brune, og den hakkede kål tilsætts og varmes igennem. Så skal der fløde i - start med ca. halvdelen og lad kålen simre ved lav varme (den må endelige ikke brænde på), og hæld mere fløde på efterhånden. Kålen må gerne simre løs i en lille times tid, til konsistensen er tilpas blød og cremet. Den må ikke være sovse-tynd, men skal heller ikke være så tyk at den bliver tør.
Smag til med lidt salt og evt. peber - kålen bliver sødlig i sig selv, så der er ingen grund til at putte sukker i nu, især ikke hvis du spiser den med kanelsukker.
Når den er helt perfekt serveres den enten med det samme, eller køles af og sættes i køleskab. Den kan uden problemer genopvarmes i en gryde under omrøring, og jeg mener også min mor nogle gange fryser rester ned med held.
Ved serveringen drysser man enten kanelsukker på, eller sort peber og evt. lidt salt, og så får man feks. medisterpølse, flæsk, sylte eller frikadeller til, sammen med syltede rødbeder og sennep.
Og så er det jul.
Siger min far.

Konklusion:

Undskyld mor, men faktisk tror jeg den er lige så god som din. Jeg blev helt overrasket over hvor vellykket den blev, men det er dog nok en ret man enten elsker eller ikke bryder sig om.
Den har i hvert fald vundet hos mig efter at jeg nu selv har prøvet at lave den.

I øvrigt fik vi den sammen med ovnstegt medisterpølse, og det bliver måden jeg laver den på fremover. Den blev kogt i knap 10 minutter i vand med peberkorn og laurbærblade, og derefter stegt i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter, og blev vendt halvvejs. Den blev pæn og jævnt stegt, og smagte rigtig godt (det afhænger selvfølgelig af medisterkvaliteten, men det var faktisk bare en forholdsvis billig udgave fra Netto). Jeg prikkede ikke huller i den, men den sprang ikke og var meget saftig.
Skindet rynker lidt når den bliver kold, men det kan jeg godt leve med.

Får du denne kål til jul, eller evt. en anden julekål, måske af grønkål?
Og hvis du får hvidkålsudgaven, er det så med kanelsukker, peber eller noget helt tredje?

mandag den 17. december 2012

Opskrift: Bagt brieost med timian og hvidløg


I august måned agerede vi grill-assistance til en fest hos nogle grillvenner vi har lært at kende gennem Weberklubben, og som hjalp med grilleriet til Bonussønnens konfirmation. Til gengæld blev vi inviteret til mad en aften i november (hej O og S, hvis i læser med!), og her fik vi som forret en grillet/bagt brieost til forret - osten var "fodret" med hvidløgsfed, timiankviste og rødvin, og så dyppede man ellers ristet flute ned i den smeltede ost.
Selvom Lækkermåsen ikke er specielt glad for ost, så var han ret begejstret - måske fordi den smeltede brie er ret mild i smagen, og mere minder om en smeltet revet pizzaost, end noget hvor der faktisk er skimmel på.
Jeg er jo vild med næsten al slags ost, så dette var lige sagen for mig - ost, og så noget man kan sidde og dyppe og nippe til, så bliver det næsten ikke bedre.

Julemusen Musse ville godt
lige have haft en smagsprøve
Derfor bestemte vi os for at bidrage med denne ost som dessert til vores årlige sammenskudsnabojulefrokost forrige weekend - den er godt nok ikke så dessertagtig, men sammen med lidt vindruer og clementiner gik det an alligevel. Og så var der også lidt afveksling fra den sædvanlige frugtsalat, som vi har fået til to andre julefrokoster før og efter.
Ikke at der er noget i vejen med frugtsalat - den her er endda rigtig god - men der må godt ske lidt andet, når man juler tre lørdage i træk.

Osten er ekstremt nem at have med at gøre - man kan forberede den i god tid, og så skal den ellers bare i ovnen til den er godt blød indeni, og brød skal ristes. Så er der serveret.
Den fungerer reelt nok bedst som en forret, men kunne også sagtens bruges som en hovedret, evt. sammen med nogle andre lette ting, sådan lidt tapas-agtigt, når man gerne vil sidde og nippe til forskellige ting.

Vi gjorde mere eller mindre som da vi fik den serveret, men vi undlod at hælde rødvin over, da to af naboerne ikke kan tåle det, og så puttede vi mindre hvidløgssplitter i, i stedet for hele hvidløgsfed, så smagen blev fordelt lidt bedre.

Bagt brieost med timian og hvidløg:
ca. 4 personer som forret

1 hel brieost på 500 g
friske timiankviste
ca. 2 store fed hvidløg
evt. lidt rødvin

Prik en masse huller i osten med en lille urtekniv - vrid kniven lidt så man nemmere kan få plads til hvidløgssplitterne.
Skær hvidløg ud i tynde aflange stykker, og stik dem ned i hullerne, sammen med små timiankviste.
Sæt osten i et ovnfast fad (hvis det er sådan en brie der kommer i en træ-agtig ring, så bare lad den sidde på) og lav evt. også et "fad" af staniol - især hvis man bruger rødvin er det bedst at have staniol om, så rødvinen ikke bare flyder ud i fadet.
Bag osten i ovnen eller grillen ved indirekte varme ved 200 grader i ca. 1/2 time, til osten føles meget blød og den begynder at blive lidt brun i kanten.
Rist noget godt brød/flute, skær toppen af osten, og lad gæsterne dyppe brødet direkte ned i osten - eller brug en kniv til at smøre osten på brødet. Drys de tørre timianblade på osten og husk at spise hvidløgssplitterne også.
Drik en god rødvin til, og der er ikke et øje tørt.

Konklusion:

Meget simpelt og enkelt, men også meget smagfuldt og lækkert. Da vi fik det som forret var vi nærmest ved at spise os mætte i det, så det er en god ide at det ikke er en alt for tung hovedret og dessert der kommer efter.
Men det er helt sikkert en ret der kommer på menuen igen her, uanset hvad nummer den har i menurækkefølgen.

lørdag den 1. december 2012

Low carb/LCHF opskrift: Hjemmelavet kokosmælk


Jeg har været ved at sammenligne flere mærker kokosmælk herhjemme, og har konstateret at der er stor forskel på både kulhydratindhold, og hvor meget kokos der egentlig er i dåsen.
De dåser jeg har kigget på indeholder så forskelligt som mellem nogle-og-50 og 75% kokos - og her snakker jeg kun fuldfed kokosmælk, for light udgaven er snyd og bedrag. Der er bare tilsat mere vand og dermed mindre kokos - det gider vi ikke have, nej vi gør ej.

Udover kulhydrat- og kokosindhold kan det også være relevant at kigge på indholdet af tilsætningsstoffer/E-numre. Nogle af dem indeholder ingen suspekte ting, mens andre kan prale af hele 3 E-numre. De er, så vidt jeg ved, tilsat pga. konsistensen, men bør i de fleste tilfælde ikke være nødvendige til de formål man anvender kokosmælk.

I Real butikken i Förde Park ved Flensburg fandt jeg i november kokosmælk som indeholder hele 80% kokos, ingen E-numre, men godt nok 4% kulhydrat. Det valgte jeg at se stort på, da det vigtigste var det høje kokosindhold, og de manglende E-numre.
Der blev hamstret i omegnen af 15 dåser.
Hylden blev vist nok tømt. (Det var Lækkermåsen der sagde jeg skulle).

Nå men når nu det halve af en hylde i baggangen er fyldt af kokosdåser, så skulle man jo ikke umiddelbart tro jeg havde behov for selv at lave kokosmælk.
Det er bare ingen garanti for at jeg ikke kan finde på at gøre det.

Fremgangsmåden er egentlig ret simpel, men folk er ikke helt enige om at hvorvidt kokosen skal koges eller ej. Nogle overhælder den med kogende vand og lader den trække, nogle lader den koge i vandet, og andre bruger koldt vand.
Jeg bilder mig ind (uden at vide det) at kogende vand måske trækker mere smag ud af kokosmelet, så jeg brugte koge-metoden, men det er på ingen måde nødvendigt.

Kokos-"pulpen" der bliver tilovers laver man selvfølgelig til fint kokosmel, som kan bruges til bagning mv. Det kan nok ikke 100% erstatte det dyre mel fra Rawandmore, men i nogle sammenhænge bør det ikke gøre nogen forskel hvilken type der anvendes.

Jeg vender tilbage til kokosmelet en anden dag, da jeg ikke har tørret det der blev ud af denne portion endnu - det ligger i fryseren og venter på at der kommer en større portion til, så det kan betale sig at tænde dehydratoren.
Der går nok lige lidt tid.
Med de dåser kokosmælk der står i skabet.

Hjemmelavet kokosmælk:
ca. 1 liter mælk og ca. 140 g pulp der kan laves til fint kokosmel

200 g tørret og revet kokosmel, gerne økologisk (som det her fra Healthy Supplies)
1 liter vand

Kokos og vand koges op i ca. 5 minutter og køles lidt af, inden det hældes i en kraftig blender og blendes et par minutter, til kokosen er helt pulveriseret.
Mælken hældes igennem et osteklæde i en sigte over en skål - hvis stoffet er kraftigt nok, kan man vride den sidste mælk ud når ikke der drypper mere fra af sig selv.
Brug godt med kræfter - jo mere mælk der vrides ud, jo mere tør bliver pulpen og den skal dermed ikke tørre så længe i ovnen/dehydrator.
Kokosmælken kan opbevares på køl i 2-3 dage (kokosfløden vil stivne og lægge sig i toppen, lige som i dåse-kokosmælk) eller fryses ned i mindre portioner - eller anvendes med det samme.

Konklusion:

Mælken bliver ikke helt så tyk og cremet som fed kokosmælk fra dåse, men som det kan ses, så danner den alligevel kokosfløde på toppen, når den får lov at køle af. Det havde jeg faktisk ikke regnet med.

Smagen er nok heller ikke helt så kraftig af kokos som i købeversionen, men i en snæver vending kan det altså sagtens bruges til mange ting.
Prismæssigt, spørger du så. Kan det betale sig? Den kokosmel jeg bruger fra Healthy Supplies koster ca. 5,50 kr. pr. 100 g, dvs. der er for 11 kr. kokos til 1 liter mælk. Det må siges at være rimeligt billigt, især når kokosmelet oven i købet er økologisk.
Det ville svare til at en dåse med 400 ml økologisk kokosmælk kostede ca. 4,50 kr. (hvis man ser bort fra prisen på vand og strøm til kogning og blender).
Det får man ikke meget økologisk kokosmælk for i nogen butik.


torsdag den 22. november 2012

Kommentarer på denne blog

Jeg er blevet bombarderet med spam-kommentarer på denne blog det sidste stykke tid fra et eller andet amerikansk møj som vil have mig til at se amerikanske serier, og det gider jeg simpelthen ikke længere - så indtil videre har jeg altså set mig nødsaget til at ændre det, så man ikke længere kan kommentere som anonym herinde.
Man skal have en af følgende profiler for at kommentere:

Google
LiveJournal
Wordpress
TypePad
AIM
OpenID

Jeg kender selv kun Google profilen, men den er til gengæld også nem at have med at gøre, så jeg håber ikke det afholder nogen fra at lægge et par ord. Du behøver ikke afsløre noget om dig selv, selvom du laver en Google profil, og den kan bruges i mange andre sammenhænge også.
Om ikke andet kan du altid sende en mail hvis du vil af med noget, og ikke gider lave en profil.

Måske fjerner jeg restriktionen igen om et par måneder og ser om den værste bølge er ovre.
Vi får se.

tirsdag den 20. november 2012

Opskrift: Tørrede bananer i dehydrator



Mange har nok smagt de "tørrede" bananchips man kan købe de fleste steder med et større udvalg af tørret frugt - imidlertid er det nok lidt forkert at kalde dem tørrede (deraf anførselstegnene), da de typisk er dyppet i sukker eller honning, og derefter friteret i olie.
Vil man have et sundere alternativ, så kan man tørre dem helt naturel - enten i ovn eller dehydrator.
Konsistensen bliver ikke sprød og knasende som de friturestegte, men derimod mere blød og sej, næsten som en mellemting mellem vingummi og karamel.
Det var i hvert fald resultatet efter næsten to døgn i dehydratoren her.

Har man ikke en dehydrator, så kan de sikkerts sagtens tørres i ovnen, hvis man nogenlunde stoler på temperaturen - men en dehydrator bruger mindre strøm, så har man sådan en, bruger man selvfølgelig den. Så er ovnen også fri til andre ting.

Hvor mange grader bananerne skal tørres ved, er så spørgsmålet - vil man holde sig til raw udgaven, så må temperaturen ikke komme over 42 grader, men så tager det selvsagt længere tid.
Går man ikke op i raw, så kunne jeg forestille mig at 100 grader ville være passende - men tiden har jeg så ikke styr på.

Jeg gjorde under alle omstændigheder sådan her.

Tørrede bananer i dehydrator:

så mange modne bananer som der er plads til på bakkerne (skær evtentuelle brune pletter væk)

Bananerne skæres i skiver på ca. 1/2 cm og lægges på bakkerne med trådnettet på, så der kommer luft nedefra også.
Tør bananerne i dehydratoren ved ca. 42 grader til bananerne er gennemtørre - ca. 2 døgn tog det her.
Køl bananskiverne helt af, og opbevar dem i et lukket glas et mørkt og køligt sted.
Hvor længe de kan holde sig tør jeg ikke sige endnu - men de har da i hvert fald klaret skærene i en uges tid nu, så mon ikke de kan klare sig et par måneder også.

Konklusion:

De klistrer lidt fast i tænderne - men de smager af det de er - tørrede bananer.
Forventer man samme smag som de friturestegte, så bliver man måske skuffet, men regner man med en koncentreret og naturligt sød banansmag, så kan det ikke blive bedre.
Brug dem som snacks når den søde tand skriger højt på tilfredsstillelse - brug dem som "drys" på morgenmad, feks. i yoghurt eller i grød hvis man ikke lige har friske bananer liggende, eller hak dem og brug dem i en hjemmelavet müsli.


søndag den 11. november 2012

Low carb/LCHF opskrift: Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing


Da vi havde madklub sidste lørdag, fik vi sammen med svinekæberne og mosen en skøn og frisk efterårssalat, lavet af flere ting der lå og bad om at blive brugt.
Udgangspunktet var en rest grønkål, nogle lidt trætte rosenkål, et par æbler der også havde set bedre dage, og inspirationen til at sylte det hele ind i mayonnaise og creme fraiche kom fra Klidmosters grønkåls-slaw.
Det kom jeg ikke til at fortryde.
(P.S. Salaten er ikke streng low carb, da den indeholder tørrede bær og friske æbler - men der skrues godt op for fedtet i dressingen, og det hjælper med at holde blodsukkerstigningen nede).

Grønkåls- og rosenkålssalat med mayodressing:
ca. 4-6 personer

4-5 stilke frisk grønkål
ca. 2-300 g rosenkål
en håndfuld ristede og afskallede hasselnødder (rå nødder kan også bruges, men dem har jeg det ikke så godt med)
en håndfuld tørrede tranebær (dem jeg har brugt indtil nu har været sødet med sukker, men jeg har kig på nogle fra Healthysupplies, som er sødet med økologisk æblejuice - de ryger i kurven næste gang der skal bestilles fra England)
2 madæbler
3-4 spsk god mayo (her bruges som sædvanlig Hellmanns, hvis ikke den er hjemmelavet)
3-4 spsk creme fraiche (gerne en fuldfed, men jeg havde kun Skyr Fraiche 8,5%, og den fungerer fint)
1 spsk mild fuldkornssennep (her er det ikke ligegyldigt hvilken type der anvendes - jeg har i lang tid haft en meget mild grov sennep fra et mærke jeg ikke kan huske, men mener den havde rødt låg - efter den blev brugt op, har jeg ledt efter den uden held, og var derfor nød til at købe en fra Bähnke, som er meget stærkere - så hvis ikke du har den milde slags stående, så start ud med lidt og smag dig frem)
evt. lidt citronsaft
salt

Vask og tør grønkålen grundigt, og skær den fri fra stokken. Pil de yderste grimme blade af rosenkålen og skær enden af.
Hak både grønkål og rosenkål ret fint i en foodprocessor eller minihakker og hæld det hele i en skål.
Hak nødderne groft med en kniv og bland dem i salaten sammen med grofthakkede tranebær.
Skær æblerne i små tern (behold gerne skrællen på) og læg dem i en skål med vand og citronsaft i nogle minutter - det forhindrer dem i at blive brune alt for hurtigt. Si dem fra vandet og bland dem i salaten.
Rør mayo, creme fraiche, sennep og evt. citronsaft sammen og bland det grundigt i salaten så al kålen er dækket - smag evt. til med mere citronsaft og salt.
Opbevar på køl indtil ca. 30 minutter før servering - æblerne er bedst hvis de ikke er alt for kolde.

Tip til variationer som jeg har forsøgt mig med:

granatæblekerner i stedet for tranebær
hakkede mandler/pecannødder/cashewnødder i stedet for hasselnødder

Det kunne også være lækkert med:

ristede bacontern
rødløg i tynde både

Konklusion:

Virkelig lækker salat, der passede perfekt til svinekæberne. Den var dejlig frisk og syrlig til den lidt søde flødesovs, og skålen blev tømt - selvom nogen i selskabet havde det lidt svært med at vide at der var rosenkål i.
Men heldigvis er de dage ovre, hvor rosenkål er noget der bliver kogt sønder og sammen og tvunget i halsen på sagesløse børn (Lækkermåsen har traumer over selvsamme ting - men er nærmest blevet fan af rosenkål, først efter at have fået det sammen med den evige vinder - hvidløg og bacon - og efterfølgende i denne type salat).

Hvordan har du det med rå rosenkål?

mandag den 5. november 2012

Opskrift: Braisserede svinekæber i øl og rødvin med kål- og rodfrugtsmos



I lørdags havde vi madklub, og temaet var "hvad vi har på lager". Det startede egentlig ud med "tøm fryseren", men udviklede sig til også at omfatte køleskab og tørlageret, så hovedingredienserne skulle bare være fra et af de steder.

Forretten bestod af aspargessuppe, som blev lavet delvist på aspargesskræller og -ender jeg har samlet sammen i fryseren det sidste 1 1/2 år.
Hovedretten blev svinekæberne som dette indlæg kommer til at handle om - der blev købt en klump på 3 kg sidste efterår da vi var i Metro, og det var meget passende at tilberede når vi skulle have gæster.
3 kg svin til os 3 ville trods alt være lige i overkanten.

Jeg har fået svinekæber 2 gange før, begge gange hos min søster, og hendes erfaring var at de bliver bedre i rødvin i stedet for øl. Efter lidt søgning fandt jeg dog en opskrift hos Ale.dk, hvor der bruges porter, og den tog jeg udgangspunkt i, men brugte knap så meget øl, og tilsatte så også rødvin for at få det bedste af begge dele.
Grøntsagerne der skulle give smag til sovsen blev tilsat efter hvad der var i køleskabet, og der blev smagt til og justeret med lidt forskelligt for at give sovsen mest mulig smag.
Tilbehøret blev en kål- og rodfrugtsmos lavet med hvad der var i grøntsagsskuffen - opskrift længere nede.
Endelig fik vi en rigtig vintersalat med grønkål og rosenkål, som kommer i et separat indlæg.
Dessert var der også, men den er ligeledes en historie for sig.

Braisserede svinekæber i øl og rødvin:
ca. 10-12 personer

ca. 3 kg svinekæber (der var ca. 34 stk. i min portion så regn med ca. 10-12 stk. pr. kg)
olivenolie og/eller ghee (jeg brugte halvt af hver)
salt og peber

6 små skalotteløg i grove stykker
3 almindelige løg i grove stykker
3 gulerødder i grove stykker
2 persillerødder eller pastinakker i grove stykker (jeg kan aldrig huske forskel så jeg aner ikke hvad der kom i, da de var blandede i en vej-selv pose)

10 fed grofthakkede hvidløg
4 stængler bladselleri i grove stykker
1 spsk tørret timian
6 laurbærblade
6 knuste enebær
1 mørk øl (jeg brugte en porter)
ca. 2-3 dl rødvin
3 spsk grov sennep
ca. 1/2 liter vand

3/4 l piskefløde
3/4 - 1 dl gastrik (se feks. fremgangsmåde her hos Meyer - jeg har aldrig fået blogget om det, men har selv lavet min af æblecidereddike og sukker) - hvis ikke du har eller gider lave gastrik, så brug evt. ekstra eddike og et skvis sirup eller sukker, afhængig af hvor sødlig du vil have sovsen
1/4 dl æblecidereddike
1 1/2 tsk salt
hjemmelavet oksefond
evt. maizenajævning
evt. madkulør (brugte jeg dog ikke)

Start med at fjerne den sene/hinde der sidder på kæberne - den ligner lidt det der sidder på en mørbrad - du kan se et billede af kæber med og uden sener hos Ale. Det gøres nemmest med en lille skarp kniv, men det tager lidt tid - især hvis man skal rense 34 stk.
Når kæberne er klar, duppes de tørre med køkkenrulle og krydres med salt og peber, og en god sjat olivenolie og gerne ghee, som kan tåle høj varme, varmes godt op i en god stegegryde. Brun nu kæberne nogle stykker ad gangen i gryden og tag dem op efterhånden - sørg for der er godt med varme på, så de steger i stedet for at koge - de skal have en god brun stegeskorpe så det kan give smag til retten. Det kan godt være bunden af gryden bliver lidt mørk af den hårde varme, men det giver smag til sovsen, og opløses når der kommer væske i.
Når alle kæberne er brunet, tilsættes evt. lidt mere fedstof i gryden, og nu brunes 2xløg, gulerødder og persillerødder/pastinakker af ved god varme i 3-5 minutter.
Når grøntsagerne har fået farve, tilsættes hvidløg, bladselleri, timian, laurbær, enebær, øl, rødvin og sennep, sammen med svinekæberne og vand til det lige dækker, og blandingen bringes til en simren, som den skal fortsætte i ca. 1 1/2 time - her fik kæberne 1 time og 40 minutter. Tjek jævnligt om der er nogle urenheder der skal skummes af.
Tag en kæbe op og tjek om den er ordentligt mør efter 1 1/2 time - hvis ikke, så giv dem 10-15 minutter mere.
Når kæberne er møre, fiskes de op og køles af.
Suppen sigtes og al væsken presses ud af grøntsagerne i sigten så mest mulig smag kommer med i sovsen.
Suppen hældes tilbage i en ren gryde og nu tilsættes piskefløde, gastrik (hold evt. lidt tilbage og smag til senere), ekstra eddike, salt og oksefond (jeg har ikke mængder på hvor meget fond jeg brugte - det var i forskellige størrelser terninger af den gode, mørke hjemmelavede slags, men prøv med lidt og tilsæt mere senere hvis der stadig mangler smag).
Sovsen koges stille og roligt ind til ønsket styrke og smag - jeg endte ud med ca. 2 liter færdig sovs.
Grunden til jeg først kogte den ind efter de sidste ingredienser blev tilsat, er at det efter min mening er svært at smage sig frem til hvor meget den skal koges ind før det hele er kommet i - men det kan man selvfølgelig gøre som man lyster.
Jævn evt. sovsen med lidt Maizena rørt ud i koldt vand, og giv den lidt farve med madkulør hvis du synes den er for bleg (min oksefond havde farvet den så meget, at det faktisk ikke var nødvendigt her, men smag (og fond) er jo forskellig).
Læg svinekæberne tilbage i sovsen og varm dem op i 5-10 minutter.
Server evt. med nedenstående mos og en god syrlig salat som kan modsvare den lidt sødlige sovs.

Kål- og rodfrugtsmos:
ca. 8 personer

1 lille knoldselleri ca. 125 g renset vægt
1 blomkål ca. 775 g
3 medium gulerødder
ca. 400 g broccoli
en håndfuld jordskokker
evt. 4 små kartofler (kan sagtens undlades, men kom med fordi de skulle bruges)

4 spsk smør 
½ dl fløde
1 rød finthakket chili uden kerner
1 spsk limesaft
2 tsk salt
2 store håndfulde grofthakkede nødder


Alle grøntsager renses/skrælles, skæres i store tern, og koges i usaltet vand i 15-20 min. til alt er meget mørt.
Si vandet fra (gem det evt. og kog det ind til grøntsagsbouillon) og mos grøntsagerne med en kartoffelmoser eller pisk med elpisker (da der kun er meget få kartofler i, bliver blandingen ikke klistret ligesom hvis det kun var kartofler) til det hele er godt most ud.
Tilsæt smør, fløde, chili og limesaft, og smag til med salt.
Når mosen er smagt til, hældes den op i et (evt. smurt) ovnfast fad og der dryppes med lidt olivenolie og drysses hakkede nødder på.
Mosen gratineres nu i ovnen ved 190 grader til den er gennemvarm - har den været kølet af, skal den nok have ca. 20 minutter, men pas på at nødderne ikke bliver brankede - dæk evt. med staniol.

Konklusion:

Åhh manner det er efterårsmad når det er bedst!
Jeg kunne seriøst spise den der sovs med ske (måSKE er det også SKEt) - et par af gæsterne syntes tilsyneladende at den var en anelse for sød, og så sammen med mosen som også har en vis sødme fra rodfrugterne, men jeg var altså solgt. Man kan ikke decideret smage hverken øl eller rødvin i sovsen, men det hele giver en fantastisk smag, som kun flødesovs kan have. Og så satte den hjemmelavede oksefond lige prikken over i'et.
Svinekæberne bliver fantastisk møre og lækre, næsten i stil med pulled pork.
Så må man sige at det er noget hurtigere at lave svinekæber.
Mosen er et rigtig godt alternativ hvis man gerne vil undgå for mange kartofler (som jeg jo normalt gerne vil), og den kan sagtens laves helt uden, og med hvad man nu har af rodfrugter - jeg har også lavet noget lignende med blomkål og søde kartofler, og det var heller ikke ueffent.
Alt i alt - skøn simremad som jeg sagtens kunne lave igen.
Hvis altså jeg kan finde svinekæber til en fornuftig pris.

søndag den 28. oktober 2012

Hvorfor du som blogger bør sige nej til at være med på Findeopskrifter!

Indrømmet - jeg faldt i fælden som så mange andre, men har meldt mig ud igen.
Findeopskrifter.dk giver en masse hits til din blog (jeg tror jeg fik i omegnen af 4-500 sidevisninger gennem dem dagligt her på bloggen), men de lukrerer på dit indhold og linker på en måde som gør at de kommer til at ligge foran dig i søgningen på Google.

Det er en ret teknisk forklaring, og jeg kan ikke gengive den med egne ord - men læs hos Madbevægelsen eller hos Grydeskeen - der står det hele beskrevet ret grundigt.

Jeg kan kun opfordre til at du melder dig fra Findeopskrifter hurtigst muligt og lader dine opskrifter klare sig selv ved søgninger!

onsdag den 24. oktober 2012

Nu på Fjæsen!!

NU PÅ FJÆSEN!!

Ja det måtte jo komme - og det har dælme været længe undervejs, eftersom jeg oprettede udkastet til en Facebook side for bloggen for over et år siden. Men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvordan det fungerede med at skifte mellem side og profil-tingene, og det er først nu jeg har taget mig sammen til at sætte mig ind i det.

Men det korte af det lange er - der er nu en Facebook side du kan følge, hvis du derigennem vil holdes opdateret på hvad der sker på bloggen, og hvem ved om der måske kommer lidt på som aldrig ser dagens lys her.

Det skal siges at FB siden kommer til at indeholde både den almindelige madlavning herfra, og Low Carb delen fra den anden blog.
Jeg håber nogen kan affinde sig med det, og gider melde sig til.
Hvis ikke, så er det også ok.
Så skriver jeg bare til mig selv.

Måske jeg også lige skulle skrive linket? Det kommer her:

https://www.facebook.com/HeidisVerden

P.S. Der står ikke så meget derinde endnu, da jeg kun har lagt en enkelt opskrift ud - dvs. jeg har pt. ingen planer om at linke til tidligere opskrifter end det, derinde - men vi er vel også alle startet i det små.

mandag den 22. oktober 2012

Rejesalat med karrydressing på Low Carb bloggen


Denne udgave er lavet med speltkerner, men oprindeligt er den med hvide kogte ris.
Uanset om du er til ris eller low carb, så kan den godt anbefales.
Opskriften findes lige her.

onsdag den 17. oktober 2012

Æblekrydret ostekagedip på Low Carb bloggen


... som sagtens kan konverteres til almindelig kost ved at bruge almindelige kiks, feks. Digestive, eller en almindelig hvedemels-vaniljekiks.
Den er faktisk ret god - kig med her!


mandag den 15. oktober 2012

40, knap så fed, og slet ikke færdig



I dag runder jeg det første alvorligt skarpe hjørne på tidslinjen, og i den anledning synes jeg egentlig det er passende at komme med en lille opdatering på hvordan den nye low carb livsstil er gået. For sjov skyld har jeg lavet det som et interview med mig selv - jeg håber i gider læse med.

Hvor længe er det siden du lagde kosten om, og hvorfor?
Det er præcis 4 1/2 måned siden jeg lagde kosten om i et sidste forsøg på at smide nogle af de alt for mange kilo der har sneget sig på de sidste 10-15 år, med alt for meget god mad, for lidt motion og for meget hygge. Vi havde lige overstået en konfirmation og en ferie sydpå, og vægten havde sneget sig op på det højeste nogensinde.
Udover gerne at ville tabe de ekstra kilo, så havde jeg også i en længere periode kunnet mærke at maven ikke var glad for hvidt brød - det ville jeg gerne prøve om jeg kunne lave om på.

Hvorfor valgte du low carb som metoden til vægttab?
I starten havde jeg ikke focus på stenalder/palæo/LCHF, men forsøgte mest at skære ned på usundt fedt, lyst brød og sukker - efter kort tid begyndte jeg dog at støde på mere og mere om det med at skrue op for både fedt og proteiner, og jeg ved dybest set godt fra tidligere (mislykkede) forsøg, at fedtfattig kost ikke duer i længden for mig. Der skal mæthed fra fedt og proteiner til, så man ikke føler afsavn, når man siger stort set farvel til sukker og kornprodukter.

Hvor meget vil du gerne tabe dig?
Drømmescenariet har i lang tid været at smide 25 kilo, og selvom jeg faktisk ikke har dyrket nogen motion i hele perioden (og ja, jeg ved godt at det ville være sundest for mig, og at det selvfølgelig ville speede processen mere op - men som det er nu har jeg ikke overskuddet til det, så ingen løftede pegefingre, vel? It's me bloody birthday!!), så er status nu at jeg har smidt 11 kilo, udelukkende ved at lægge kosten om.
De første 5-6 stykker røg ret hurtigt, måske i løbet af den første måneds tid, men en del har sikkert også været væske som vel er det første der forlader systemet.
Resten er kommet stille og roligt, med ret svingende resultater dag for dag - jeg ved godt man ikke burde veje sig hver dag, og det er heller ikke hele tiden jeg gør det, men det er svært at lade være, når man nu kan se det giver resultater.

Hvor hurtigt regner du med at komme af med resten af de overskydende kilo?
De 14 kg der mangler kommer til at tage længere tid, det er jeg helt indstillet på - og som sagt er det også kun en drøm at tabe alle 25 kg. Det er måske mere realistisk med max. 20 - men uanset hvor meget det bliver til, så kan jeg godt vente. Det har taget mange år at lægge de ekstra kilo til, så det kræver både fysisk og psykisk tilvænning at sige farvel til dem igen.
Hvis det er år der skal til i stedet for måneder, før jeg når ned på en tilfredsstillende stabil vægt, så er det sådan det skal være. Men hvis jeg skal sætte en tidsramme på, så håber jeg at jeg indenfor yderligere max. 2 år vil være tilfreds med mit udseende og min vægt (så tilfreds man nu kan være når man er af hunkøn).

Har du haft held med at tabe dig før, og hvis ja, hvordan?
Jeg har tidligere i to omgange haft nogenlunde held med at tabe 6-8 kilo - første gang røg der 8 kg med motion og fedtfattig kost, men forholdet til eksen gik i stykker midt i det hele, jeg skulle flytte og det hele røg i vasken da jeg ikke kunne overskue at holde det ved lige.
Anden gang var inden jeg blev gift, hvor der vist røg ca. 6 kg, udelukkende ved at leve sundere (skar også ned på kulhydraterne der) - efter brylluppet gik det den forkerte vej igen, og sådan har det ellers været, med svingende vægt som følge, de sidste 8 år.
Fejlen har selvfølgelig været at jeg ikke har holdt fast i den sundere livsstil, men har brugt det som en kur - det er ændret nu, for i min verden er low carb kommet for at blive.

Hvor striks er du med low carb stilen?
I starten var min hensigt at leve low carb i løbet af ugen, og i weekenden kunne jeg så skeje ud og spise de forbudte ting (selvom jeg sagtens kan leve med squash i stedet for pasta, og blomkål i stedet for ris, så kan jeg altså stadig godt lide begge dele) - men ret hurtigt begyndte jeg egentlig at tage low carb med i weekenderne, så det er feks. meget begrænset hvor meget hvidt brød og sukkerholdige kager jeg får. Jeg prøver dog på at spise normalt når vi er ude - men hvis det er muligt, uden at skille sig for meget ud, så undgår jeg først og fremmest brød, pasta og ris - kartofler indeholder trods alt også nogle sunde ting, så dem er jeg knap så fanatisk med.
Hvis vi er i byen eller har gæster i en weekend, så har den største udfordring nok været snacks - jeg er alt for glad for chips i alle afskygninger, men jeg har indtil videre kunnet holde den kørende med flæskesvær (som jeg ganske enkelt ikke kan spise samme mængder af) og saltede nødder/mandler - og så lejlighedsvis almindelige snacks når der ikke var andet.
Alt i alt vil jeg tro at jeg pt. spiser 80/20 low carb/almindelig mad - engang hvis når vægttabet er nået, så bliver det nok nærmere 70/30. 100% bliver det aldrig.

Hvor længe har du tænkt dig at blive ved med low carb?
Der er ingen tidshorisont på hvor længe dette skal fortsætte - som minimum indtil jeg har opnået det vægttab jeg ønsker, og som passer til min krop, og derefter håber jeg at jeg gider blive ved ud fra ovenstående ca. 70/30 model, så det kan vedligeholdes, og jeg ikke skal ud i yo-yo vægtsvingninger igen.

Hvordan har andre taget imod dine nye spisevaner?
Lækkermåsen er ikke så striks som jeg, men alligevel er det også lykkedes ham at smide ca. 12 kg på de 4 måneder, og han har været meget positivt indstillet overfor de eksperimenter jeg har disket op med, og været villig til at forsøge med mange ting. Det har betydet meget. (Nu hjælper det jo også at han er glad for kød og proteiner generelt, og han er blevet meget bedre til at spise salat og grøntsager).
Jeg har sagt til de fleste i familie- og vennekredsen at de ikke behøver tage hensyn til mit valg, og at de ikke skal lave specialmenuer - men omvendt vil jeg også gerne have lov til at vælge de ting fra, som jeg ikke har lyst til. Det har der indtil videre været stor respekt om, og indtil nu har jeg stort set ikke fået negative kommentarer over de valg jeg har taget. (Det hjælper at have venner der også godt kan lide flæskesvær). Faktisk er der flere der har lavet retter hvor jeg har kunnet spise det hele, fordi de gerne ville tage hensyn, og det er skønt med den opbakning.
Kollegerne har nogle gange spurgt nysgerrigt til det jeg spiser, og har været positive overfor bla. de muffins jeg tog med en dag, for at vise at man godt kan lave gode kager uden sukker og mel - så her er der heldigvis heller ingen større udfordringer.

Hvilke ændringer (hvis nogen) har du mærket på din krop?
At tabe 11 kg skulle jo helst kunne mærkes på tøjet, og det kan jeg også. Bukserne sidder løsere, bæltet kan spændes et ekstra hul eller to ind, og maveflæsket hænger ikke så langt ude over kanten på bukserne som før. Jeg kan efterhånden klemme mig ned i tøj jeg ikke har kunnet passe i flere år, og er derfor glad for at jeg har været ekstremt dårlig til at smide tøj ud.
Jeg synes selv det er tydeligst at se i ansigtet og på maven - meget heldigt, eftersom det også er (to af) de steder jeg var mest ked af.
Mht. det generelle fysiske velvære, så kan jeg mærke positivt på fordøjelsessystemet at jeg ikke spiser (ret meget) lyst brød - jeg har dog i nogle tilfælde lidt de samme problemer når jeg spiser kernebrødet uden mel, og jeg har en mistanke om at det måske er fordi ingredienserne ikke har været sat i blød, da det skulle lette fordøjelsen en del. Det skal prøves næste gang jeg laver et brød, og det er i det hele taget noget jeg vil være mere opmærksom på.

Hvordan skal du spise på din fødselsdag?
Da Lækkermåsen er på arbejde, og jeg ikke gider stå og lave mad til mig selv, har jeg inviteret to veninder med på Bones i aften. Deres lækre salatbar kommer til at udgøre hovedretten for mig (jeg spiser mig alligevel altid mæt i salaten før benene eller bøffen kommer på bordet, så det kan jeg lige så godt tage konsekvensen af) - masser af grønt, fetaost, peanuts/kerner (ingen brødterninger!) og lækre dressinger. Det tror jeg godt lige jeg kan leve med.
Der bliver ikke delt rundstykker eller kage ud på arbejde, da jeg holder et fælles rundt fødselsdagsarrangement næste fredag sammen med to kolleger, og ud over den menu vi har bestilt udefra bidrager jeg ekstra med sunde muffins - så det bliver low carb kost hele dagen i dag, og det har jeg det godt med.

Det var ordene for nu - men mon ikke der kommer en opdatering om et halvt års tid, eller når jeg har været i gang et helt år.

Rigtig god dag derude, og tak hvis i gad læse med så langt!

onsdag den 10. oktober 2012

Sukkerfri æblemos/apple sauce, og gammeldags æblekage med flødeskum og mandelknas på Low Carb bloggen


Selvom du ikke er på low carb bølgen, så kan det godt anbefales at lave den traditionelle gammeldags æblekage lidt anderledes end med makroner og sødet æblemos.
Skulle du få lyst til at prøve, så se her.

mandag den 8. oktober 2012

Vind din egen Heinz ketchupflaske


Som en del andre bloggere har jeg sidste år modtaget gode sager fra Heinz, efter at have leget lidt med HP sauce - og sidste skud (eller gave, om man vil) på stammen var en stor flaske Heinz ketchup - med min helt egen etiket.

Hvor cool er det ikke lige.


Lige nu kører Heinz en konkurrence på deres Facebook side, hvor du kan designe din egen etiket og vinde en flaske med dit eget design på. Konkurrencen løber denne uge med, så du kan stadig nå det, og vinde den cooleste ketchup!

torsdag den 4. oktober 2012

Levering fra Økomanden


I forrige uge ledte jeg efter økologisk grønkål på nettet (på Low Carb bloggen vil du om et par dage kunne se hvad jeg skulle bruge det til), og faldt over Økomanden, som tilfældigvis havde det på tilbud. 300 g for under 10 kr. (Nu er prisen i mellemtiden steget til 21,75, så det var et godt tidspunkt jeg fangede den på).

Fragten kostede så godt nok 49 kr., så det var nødvendigt at putte lidt mere i kurven for at det kunne svare sig.

Det blev til tomatkoncentrat, hirsemel, johannesbrød/carobpulver, kokosmel, rødkål på glas, okse grillpølser med hvidløg og hakket lammekød fra Mineslund. Den friske grønkål, et hokkaido græskar og et par store søde kartofler.

Ved en fejl havde jeg glemt grønkålen da jeg sendte min bestilling (dohh!), så jeg lavede en ny ordre - og skrev så til deres kundeservice for at spørge om jeg ville blive bonnet for to gange fragt eller om det gik automatisk at jeg kun skulle betale 1 gang. Og det kom der ret hurtigt svar om, at den ene gang fragt  ville automatisk blive trukket ud når betalingen blev gennemført.

På Økomanden kan man i øvrigt betale med Forbrugsforeningskort, og dermed opspare bonus - hvilket jeg selvfølgelig også benyttede mig af.

I mit område leverer de om onsdagen, og bestilling skal være sendt senest søndag.
Sidste onsdag kom leveringen så, og jeg var fint tilfreds. Lammekødet og pølserne (som var frosne) var pakket i en flamingokasse med tøris, og der var en seddel i med advarsel om faren ved tøris. Det meste var nu fordampet da jeg kom hjem fra arbejde.
Resten af varerne var pakket i en solid papkasse, og der var ikke noget at udsætte på kvaliteten. Grønkålen var frisk og sprød, græskaret så fint ud, og de søde kartofler var kæmpestore og faste.

Så indtil videre en klar anbefaling af Økomanden, hvis du gerne vil bestille økologiske varer online.
Om de er billigere eller dyrere end alle andre øko-webshops skal jeg ikke kunne sige - det der gjorde at jeg bestilte hos dem i denne omgang, var primært at de havde frisk grønkål, og at jeg kunne bruge mit Forbrugsforenings-kort.

For en ordens skyld vil jeg lige fortælle at jeg ingen aktier har i Økomanden - de har ikke bedt mig skrive dette indlæg, og jeg får ingenting for det.
Bare så det ligger fast.

tirsdag den 25. september 2012

Opskrift: Thai nudler i krydret jordnøddesauce



En gang for snart længe siden lavede jeg denne nudelret, efter at have set den i Secret Recipe Club hos Eat Yourself Skinny.
Den er ret enkel men fuld af forskellige smagsoplevelser pga. krydderurterne der bruges.

Jeg lavede kun halv portion da jeg var alene hjemme, og undlod at bruge kylling, så det blev rent vegetarisk. Desuden tilsatte jeg lidt hvidløg og frisk chili for at spice retten lidt op.

Thai nudler i krydret jordnøddesauce:

125 g fuldkornsnudler, kogt efter pakkens anvisninger
1 1/2 spsk creamy jordnøddesmør
3 spsk limesaft
1 1/2 spsk soyasauce
1 1/2 spsk mørkt rørsukker eller muscovadosukker
1/2 lille rød finthakket chili
1 fed finthakket hvidløg
1/2 rød peberfrugt i tynde skiver
2 spsk finthakkede skalotteløg
2 spsk finthakket frisk basilikum
2 spsk finthakket frisk koriander
2 spsk finthakket frisk mynte (jeg brugte noget fra frost, derfor er den grønne dusk på den færdige ret også lidt slatten - det giver dog stadig fin smag, men frisk er selvfølgelig at foretrække)
sesamfrø til pynt

Pisk jordnøddesmør sammen med halvdelen af limesaften til konsistensen er jævn. Pisk derefter alle øvrige ingredienser i saucen til og med mynte.
Bland de kogte nudler i saucen, anret i en dyb tallerken og pynt med sesamfrø.

Konklusion:

Skøn nudelret, som virkelig giver nogle smagsindtryk - er man ikke til mynte i andet end mojitos, så skal man passe lidt på at det ikke bliver for overdøvende, men jeg synes det gav et nyt og friskt pust til sådan en ret.
Klar anbefaling - og noget jeg vil lave igen, en dag når jeg synes tiden er inde til nudler.

søndag den 23. september 2012

Sund "fudge" på Low Carb bloggen


Der er ikke noget sukker i - og konsistensen er ikke helt den samme, men hold da op hvor "fudgen" med hasselnødder og kakao smager godt.
Prøv den - også selvom du ikke er på nul-sukker vognen!
Find opskriften lige her.

mandag den 17. september 2012

Secret Recipe Club September: Kind-of-Raw Protein Truffles

Time for another Secret Recipe Club recipe - and this one is special, as this will be the last one from my side.
I joined the club a year ago and have found so many great new blogs and recipes to try, and it's been really fun participating - but I have to realize that I have started to find it a bit of a problem with the fixed posting date, taking time to comment on other posts etc. - this takes out some of the fun for me, and it is not fair to my group members that I don't get the commenting and appreciating done.
So without going into further details, I just want to say a big THANK YOU to all the amazing people behind the club - Amanda who started the club,  Angie who was my hostess from the beginning, and to Debbi who took over from Angie a few months back - and the other hostesses and all the members. You have all done a great job and you can be proud of how the club works today. I hope you will continue for many months and years, and I will still be stopping by "my" group C on reveal days, to see what they are up to.

That being said - moving on to my blog-buddy this month, which is We Heart Vegan.
The women befind this blog are Brittany and Julie - I haven't been able to establish what their connection is, so I am just guessing friends :-)
This blog is (surprise) about vegan food, and has a lot of delicious and healthy looking recipes. Being vegan is something that I could never have understood just a couple of months ago - but after turning to a more or less low carb diet, and discovering raw food, I have to say that the idea is not as strange to me now, as before.
However, I could not live without bacon and the perfect steak, so vegan I will never be - but I respect and admire the people who are.

Considering the fact that refined sugar and wheat/grains have been almost removed from my diet, I had to find something that would fit into our ordinary meal plan - and when I came across the Raw Protein Truffles, I knew this was it.
I did make a few changes to the recipe - first of all, since I didn't have any protein powder at the time. I replaced it with almond flour and coconut flour, and also added a bit of Husk - but unfortunately, it turned the dough a bit crumbly, and I had to add some liquid to be able to form balls.
Also, I didn't have any maca powder, so I used yacon powder instead - and finally I omitted the cranberries, as I didn't have any.

Here is (almost) my version of the Raw Protein Truffles.

Kind-of-Raw Protein Truffles:
adapted from We Heart Vegan

Walnuts after 1 hour of soaking -
kind of scary how dark the water is!
1/3 cup coconut butter/creamed coconut (I used homemade)
4 tbsp protein powder, neutral or vanilla
2 tbsp chia seeds
pinch of salt
1 tbsp yacon powder (instead of maca powder - you could also use palm sugar for a sweet taste - I have to say that I have never tasted maca, so I don't know how it compares)
1/3 cup sunflower seeds
1/3 cup unsalted pumpkin seeds
1/3 cup walnuts, soaked in warm salted water for preferably 7-8 hours, but mine had to do with 4
2/3 cup raisins
This is not sand - but dough
1 cup almond (or other nut) butter

Mix coconut butter, protein powder, chia seeds, salt, yacon powder, sunflower seeds, pumpkin seeds, walnuts and raisins in a food processor or blender till the mixture is crumbly, like coarse sand.
Transfer the "sand" to a large mixing bowl, add the almond butter and mix well.
Leave it in the fridge for an hour or two until it is firm enough to make small balls of approx. 2 tbsp each.
If you want, roll the balls in shredded coconut or serve them as is.
Or - you could use the dough as crust in a raw cake! Which I actually ended up deciding to do, so I only made a few truffles to show for SRC, and the rest of the dough has been frozen in a springform, until I am going to use it in a few weeks.

Conclusion:

The truffles taste really good, and they are full of stuff that is good for you when you need a little healthy snack, or when you want an alternative to candy full of sugar.
I don't know yet how the dough will work as cake crust, but I am sure it will be great, as long as I find something nice to fill it with.
Thanks to Brittany and Julie for a great recipe - it was fun making it :-)


---

onsdag den 5. september 2012

Opskrift: Grøn bønnesalat med nødder, bacon og sød chilidressing



Jeg har tidligere ikke haft det store held med at lave salat af grønne bønner/haricots verts - enten er de blevet halvrå, eller helt udkogte selvom jeg ikke synes jeg har givet dem særlig lang tid. Og det er frosne bønner vi snakker om - for de friske er ikke specielt nemme at opdrive i Viborg, skulle jeg hilse og sige.

Sidste gang jeg forsøgte var denne version, hvor de blev helt smattede, og der skulle altså gå næsten 1 1/2 år inden jeg tog mod til mig igen.

Men der lå en halv pose i fryseren som godt snart ville afløses af nogle nye (og økologiske, som var på tilbud i Løvbjerg), så i brug måtte de.

Jeg søgte i link-gemmerne og fandt en opskrift fra Healthy Indulgences, hvor bønnerne blev parret med bla. bacon og løg, og fik en dressing af bla. sød chilisauce.
Den tog jeg udgangspunkt i, men digtede lidt videre på den.

I fryseren havde jeg nemlig også en pose edamamebønner, som jeg har læst så meget om hvidt omkring, men kun smagt en enkelt gang da vi var i USA på privat besøg for 2 1/2 år siden
Jeg kan imidlertid ikke huske hvad jeg egentlig syntes om bønnerne dengang, så nu var tiden meget passende kommet til selv at tilberede dem (hvis man da næsten kan kalde det tilberede), og smide dem i salaten med de andre bønder bønner.

Udover bønner, løg og bacon kom der lidt ristede nødder og frø på toppen, og nogle tørrede tranebær fandt også vej i skålen.

Dressingen blev til med noget af den umiddelbart mislykkede søde chilisauce fra Low Carb bloggen - men bare rolig, den kan sagtens laves med almindelig sød chilisauce også.
Du kan endda gå så vidt som at købe saucen færdig, hvis ikke du gider lave den selv.

Vi fik salaten sammen med en grillet svinemørbrad - ikke den mest spændende udgave til dato, så den snakker vi ikke mere om.

Grøn bønnesalat med nødder, bacon og sød chilidressing:
ca. 2-3 personer

2 tsk sesamolie (ristet - den mørke slags)
3 håndfulde usaltede cashewnødder
2 spsk sesamfrø
lidt salt
1 pakke bacon i skiver
et par store håndfulde haricots verts
to store håndfulde frosne edamame bønner
1 håndfuld tørrede grofthakkede tranebær
½ finthakket rødløg

Dressing:
2 spsk sød chilisauce
1 spsk vand
2 tsk creamy jordnøddesmør

Rist nødderne og sesamfrø i sesamolie under omrøring til de begynder at dufte og blive let gyldne. Køl dem af og bland dem i salaten. Gem evt. lidt til pynt
Steg bacon sprød på en pande og lade den køle af - skær/bræk skiverne i mindre stykker.
Trim bønnerne hvis enderne er grimme, kog dem i ca. 2-3 minutter i letsaltet vand (hvis de er frosne, tages der først tid når vandet koger igen), og brus dem over med koldt vand så kogningen stoppes, inden de stilles til afdrypning.
Skær dem evt. i halve - så er de nemmere at håndtere, både på gaflen og i munden.
Hæld edamamebønnerne i en mikro-egnet skål og dæk med mikro-egnet film (med huller i så der kan slippe damp ud) - giv dem fuld styrke i mikroen i 2-2 1/2 minut.
Lad dem køle af og pop dem ud af bælgen. Bland dem med haricots verts i en skål.
Bland hakkede tranebær og rødløg i - vent med bacon og nødder.

Bland dressing af chilisauce, vand og jordnøddesmør og vend den i salaten - pynt til sidst med bacon og ristede nødder.
Servér.

Konklusion:

Jeg har altid syntes det måtte være lidt over-hyped med de edamame bønner, og kunne ikke forstå hvordan sådan en grøn ting kunne smage af ret meget. Men jeg må overgive mig - den første portion jeg lavede forsvandt på mystisk vis inden den kom i skålen, så der måtte en portion mere til.
Bønnerne er faste og med en let saltet smag, og jeg kan sagtens forestille mig at spise dem alene som en snack. Det er i hvert fald godt at Netto har tilbud på dem i denne uge - hvis jeg når at komme derind.
Haricots verts'ne blev også ganske vellykkede denne gang efter ca. 2-3 minutters kogning, og hele salaten blev meget velsmagende - den søde chilisauce og jordnøddesmør kan gøre meget ved den ret neutrale smag fra de grønne bønner, så jeg var glad.
Faktisk så glad at jeg lavede (en anden) bønnesalat to dage efter.

tirsdag den 28. august 2012

Low carb/LCHF + almindelig opskrift: Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma

Der er mange der har været på jagt efter opskriften på den rigtige shawarmasauce (med chili) som shawarma barerne i København har stående på bordene - og jeg har ikke rigtig fundet noget om, at nogen har haft held med sig endnu.

I feks. denne tråd på Bleeker-pedersen.dk er der afprøvet mange forslag, uden at nogen af dem tilsyneladende rammer helt rigtigt - Chilihouse har også en opskrift på Shawarma-guf, og generelt er der rigtig mange links hvor folk eftersøger den helt rigtige slags og prøver sig frem med forskellige metoder.

Jeg vil ikke påstå at have fundet de vises sten her (især fordi jeg vist kun én gang i mit liv har været på shawarma-bar i København, og eftersom det er nogle år siden, erindrer jeg ikke længere hvordan smagen var) - men jeg har fundet et alternativ som sagtens kan bruges i en snæver vending, hvis man gerne vil lave noget der er ekstremt nemt og hurtigt - det kræver kun nogle timers trækketid.

Grundopskriften kommer egentlig fra en af vores naboer - vi havde nogle af naboerne ovre til sammenskudsgrill i fredags, og en af dem havde chilisaucen med.
Ingredienserne er simple - ketchup, olie, hvidløg og chiliflager - og fremgangsmåden er lige så simpel:  2+2+2+2, målt i henholdsvis spsk, fed og tsk. Det skulle nogenlunde være til at huske.
Hvis det skal være helt low carb style, så udskifter man ketchup med koncentreret tomatpuré og tilsætter evt. en smule sødemiddel (eller bruger den hjemmelavede sukkerfri ketchup) - det kan også sagtens gå an.

Jeg lavede selv en portion dagen efter hvor jeg brugte olivenolie, men jeg fik faktisk aldrig at vide hvilken type olie naboen havde i - dog syntes jeg den blev lidt bitter med olivenolien, så i dag har jeg lavet en ny version med koldpresset rapsolie, og det virker til at fungere noget bedre.

Som du vil kunne se i opskriften så gik jeg lidt videre med den, og tilføjede lidt ekstra ingredienser, bla. ud fra de links jeg har læst om folks forsøg på at lave den perfekte sauce.
Spidskommen, citronsaft og salt blev tilsat i varierende mængder, og måske skal der puttes mere i næste gang. Indtil videre får i den her som den er dags dato.
Så kan i selv lege videre med smagen, hvis i lyster.
---
OPDATERING 24.01.2014:
Jeg har læst et tip om at bløde chiliflagerne op i kogende vand, og det fungerer rigtig godt - så behøver man nemlig ikke lade saucen stå i flere timer eller dage, før flagerne bliver mere behagelige at tygge i - plus hvis der skulle være lidt bakterier eller andre uønskede ting i sådan nogle tørrede krydderier, så bliver de formodentlig også slået ihjel. Så det er hermed tilføjet til opskriften.
---

Nem chilisauce/chilimarinade a la shawarma:
ca. 1 1/2 dl

4 tsk røde chiliflager (ikke af den allerstærkeste slags - så skal der muligvis bruges lidt mindre)
½ dl kogende vand
4 spsk ketchup (eller koncentreret tomatpuré - for den mest low carb udgave bruges tomatpuré (og så evt. med lidt sødemiddel, feks. Stevia eller Sukrin), eller sukkerfri ketchup)
4 spsk rimelig smagsneutral olie - jeg bruger koldpresset øko rapsolie
4 fed presset hvidløg
1/4 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk citronsaft
et nip fint havsalt

Hæld kogende vand over chiliflagerne i en varmefast skål, rør rundt og lad dem stå i ca. 15 minutter.
Rør ketchup, olie, hvidløg og de udblødte chiliflager godt sammen - smag til med spidskommen, citronsaft og salt.
Saucen kan sagtens spises med det samme, især hvis man bruger tricket med det kogende vand - gør man ikke det, kan chiliflagerne kan godt være lidt hårde indtil de har stået i blød i nogle timer, så det er en fordel at lave saucen i det mindste nogle timer før den skal bruges, eller gerne lade den trække natten over hvis ikke man hælder kogende vand over.
Udover at chiliflagerne bliver blødere, vil chili- og hvidløgssmagen dog også blive stærkere jo længere den står, så det skal man også lige tage med i planlægningen.

Konklusion:

Jeg er som nævnt ikke ekspert i den "rigtige" shawarmasauce, men som en meget nem og hurtig løsning så fungerer den rigtig godt, både som dyppelse til kød eller grøntsager,  som marinade, og som sauce til pitabrød/durum osv.
Indtil der er nogen der løser gåden mht. den rigtig gode opskrift, så bliver det i hvert fald variationer over den her jeg laver.

Har du en opskrift der kommer tæt på shawarma barernes hemmelighed?

lørdag den 25. august 2012

Opskrift: Asiatisk appelsinsalsa


Tilbage i starten af juni lavede jeg denne skønne asiatiske salsa til en gang kyllingekødboller.
Vi var lige kommet hjem fra Kreta hvorfra vi igen havde appelsiner med hjem, og de skulle bruges til et eller andet - gerne noget jeg ville kunne huske, og ikke bare presset saft.

Closet Cooking fandt jeg opskriften, som kombinerer ingredienser fra både det mexicanske og asiatiske køkken på bedste vis - den er stærk, sød, syrlig og utrolig smagfuld på samme tid, og vil kunne gå godt til mange ting.
Samtidig er den ret nem - det hele skal bare smides i en blender og kværnes sammen - så er den færdig.

Jeg brugte dobbelt så meget appelsinsaft som i opskriften, fiflede lidt med de forskellige chilityper og mængder af både chili og andre ting, og så havde jeg ikke hverken gochugaru  og gochujang - koreansk chilipulver og -pasta - men efter lidt søgen fandt jeg et tip om at erstatte med en blanding af hvidløg, chilipulver og soya.
Det fungerede fint - men nu ved jeg jo heller ikke hvordan det skal smage.
Endelig tilsatte jeg også noget hjemmelavet appelsinmarmelade, for at forstærke appelsinsmagen lidt.

Asiatisk appelsinsalsa:

2 1/2 dl sød chilisauce
2 1/2 dl appelsinsaft (helst friskpresset, men alternativt en rigtig god juice som ikke er for bitter)
1 1/4 dl limesaft
2 små løg
2 forårsløg
6 fed hvidløg
1 stykke ingefær på størrelse med en tommelfinger
ca. 1 1/4 dl (løst pakket) basilikum, gerne Thai (det havde jeg ikke, så jeg brugte bare almindelig)
1 1/4 dl (løst pakket) frisk koriander, inkl. stilke
2 små stærke røde chili
en knivspids stærk rød chilipulver
1/2 spsk soya
2 spsk ristede sesamfrø
1 spsk salt
1 spsk friskkværnet peber
2 spsk appelsinmarmelade

Alle ingredienser smides i en blender, foodprocessor eller minihakker, og kværnes til ønsket konsistens. Hvidløg kan risikere at afgive en bitter smag hvis det blendes for meget, så vent evt. med at tilsætte det til sidst, eller nøjes med at hakke det fint med en kniv eller pres i hvidløgspresser, og bland det i den færdigblendede salsa.

Konklusion:

Nu er det jo et par måneder siden vi fik salsaen - og den helt nøjagtige oplevelse fortaber sig lidt i tågerne (hvorfor er det jeg tror at jeg kan blive ved med at huske hvordan ting smager). 
Men jeg ved at jeg synes den var rigtig god og virkelig smagfuld. 
Den er ikke helt for sarte sjæle med graden af chili der er anvendt, men det kan man jo justere som man ønsker - start med lidt, og tilsæt mere efter smag.
Også hos Lækkermåsen og Bonussønnen var den en hit.
Godt man har opdraget BS til at kunne lide stærk mad.


mandag den 20. august 2012

Secret Recipe Club August: Sweet Spring Green Smoothie


This month, my assignment for the Secret Recipe Club, was Jane's Adventures in Dinner - written by Jane who is a Canadian mom, wife, sister, daughter, teacher, reader, cook, enthusiastic environmentalist and recovering overspender, to quote herself.

Jane has a lot of great looking recipes on her blog, but when I found her Sweet Spring Green Smoothie I knew this was the thing I had to make - simply because I recently got a Vitamix and have been looking for healthy smoothie recipes since.
Making a smoothie in a blender as powerful as a Vitamix is almost as good as making juice in a juicer - the blender is so strong that it more or less pulverizes the fruits and veggies. The consistency will be very smooth, and you will enjoy all the benefits of the fibres and what else leftover pulp from juicing contains.

So - smoothie it was.


I wanted to have it for breakfast, and made a double batch so Hubby could have some as well, and the leftovers were put in a drinking bottle and brought to work, where I had the rest during the afternoon, after lunch.

I made a few changes to the quantities, used frozen kale instead of fresh as this is impossible to get here, at least this time of year. Plus I replaced half of the kale with fresh spinach.
I also added a little sweetener (pure Stevia powder), and some lemon juice to compensate for the possible earthy taste of the kale and spinach. The berries were also frozen, so I didn't use any ice cubes - that was unnecessary.
Finally, I prepared as much as possible the evening before - I added milk, spinach and bananas to the blender pitcher, covered it and put it in the fridge. I measured the frozen things and put them in a ziploc bag and back in the freezer - this way, I only had to empty the ziploc into the blender and add a little more almond milk.

Easy peasy smoothie squeezy.

Well - it was supposed to be anyway.
A double batch was a little more than Ms Vitamix was happy to handle - she sounded a little funny and started smelling a bit, so at the end I had to empty some of the smoothie out of the pitcher to test if it was because of the heavy portion.
Turns out it was. 5 cups of frozen goods plus the fresh ones were a little too much, so even the mighty Vitamix has its limits.

Because of this, the smoothie didn't turn out exactly as smooth as I claimed in the second paragraph, but it wasn't a problem. It was still delicious, and the bottle I brought to work and had in the afternoon, was actually better tasting than in the morning when it was frozen.

Based on my experience with blending that big a portion, I would only recommend that you make 1 batch as in Jane's recipe, so that is what my version below is for as well.
If you insist on making double, please don't use all frozen berries and kale.
I won't replace your blender if it breaks down.
Just saying.

Sweet Spring Green Smoothie:
2-3 servings

1 cup almond milk (I used homemade) 
1 cup fresh baby spinach leaves
1 ripe banana (I used fresh but you could use frozen as well)

1 cup frozen kale
1 cup frozen or fresh berries (I used half frozen blueberries, half frozen blackcurrants)
1/2 cup frozen strawberries
ice cubes if you are using fresh berries and kale
more almond milk or water as necessary
pure Stevia powder or other sweetener to taste
lemon juice to taste

(If you want the smoothie to be even more filling, you could add some protein powder - I didn't have any, but will try it next time. You could also add some healthy oil, like flax seed oil or coconut oil).

Add everything to a strong blender pitcher in the order mentioned (liquids first, then soft fruit and veggies, and finally the frozen parts).
Blend on high until everything is smooth and drinkable - if you use a Vitamix, use the tamper to speed up the blending.
Serve immediately in tall glasses with straws, and maybe a spoon if the smoothie is very thick and icy.

Conclusion:

It tastes really great (and even better a few hours later), and two glasses like the one in the picture kept me more or less full until noon (only had  a couple of small seed/nut crackers with cheese in between).
I will definitely be making a variation of this smoothie again - next time maybe I'll add some ginger or fresh mint - and a little more greens to make it even healthier.
Thanks Jane for this recipe!
---